Racestandard -  FCI nr. 50

 

 

Lidt om Newfoundland

Den typiske newf, er lige så god  som den stor. Den er meget knyttet til sin familie og har behov for at være sammen med mennesker. Den er meget tillidsfuld og rolig. Den er meget børnevenlig.

Mange Newffer er glade for at svømme, men det er ikke altid lige let at bade sammen med den, da den er en redningshund og vil derfor ”redde” de mennesker den bader sammen med. Et medfødt instinkt for racen. De kan god lige at have ting i munden, og gå og  bære  rundt på ting og sager.

Newffen kræver en del plads, bor man i lejlighed skal man ikke anskaffe sig en Newf.

Newffen er som sagt glad for vand, det gælder også vandskålen, der ofte om sommeren hurtigt bliver tømt, ofte ved hjælp af forpoterne, eller den vælter vandskålen, for derefter at ligge sig i vandet. Man skal ikke være sart, hvis man vil have en Newf, de kan svine en del, nogle af dem savler, samt de kan tager en del snavs med ind i den store pels.

Der er en del pelspleje på Newffen, så det er vigtigt, at man fra starter man får hvalpen i huset  vænner den til at blive børstet/striglet, og mindst en gang om ugen bør man går pelsen efter.

Der findes i øjeblikket ikke nogen bøger om Newfoundlanden på dansk, i handlen, men der skulle komme en til sommer 2003, men de findes på engelsk. På biblioteket kan du være heldig, at de kan hjælpe dig.

Vil du vide mere om Newffen er du velkomme til at kontakte os. Vi har næsten 25 års erfaring, med newfoundlænderen som du er velkommen til at udnytte.

Den aktuelle standard er gengivet herunder.

FCI Standard Nr 50
06.11.1996 (GB) (ORG 29.10.1996)
NEWFOUNDLAND
Oprindelsesland: Canada
Protektion: F.C.I.
Anvendelse Slædehund til tung last, vandhund.


Klassifikation FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Sennenhunde), Sektion 2.2 (Molosser og Bjerghunde). Uden brugsprøve.

Historie Racen er opstået på øen Newfoundland ud fra lokale hunde og den store, sorte "Bjørnehund", som blev indført af vikingerne efter år 1100. Da fiskerne fra Europa begyndte at komme, hjalp forskellige nye racer til med at forme og styrke den, men dens væsentlige karakteristiske træk blev bevaret. Da koloniseringen af øen begyndte i 1610, besad Newfoundlands-hunden allerede stort set sin rette bygning og adfærd. Disse træk har gjort den i stand til at modstå de hårde vilkår, der skyldes det ekstreme klima og det barske hav, når den trak tunge byrder på land eller virkede som vandhund og livredder.

Helhedsindtryk En Newfoundland er massiv, med en kraftfuld krop, godt muskuløs og med vel koordinerede bevægelser.

Proportioner Kroppens længde fra manken til haleroden er den samme som afstanden fra manken til jorden. Kroppen er kompakt. Hos tæverne kan kroppen være en smule længere og er mindre massiv end hos hannerne. Afstanden fra manken til brystets underside (brystdybden) er større end afstanden fra brystets underside til jorden.

Adfærd, karakter En Newfoundland's udtryk afspejler godmodighed og mildhed. Den viser sin glæde på en værdig måde, er opfindsom og kendt for sin fuldt pålidelige venlighed og ro.

Hoved Massivt. Tævens hoved har samme generelle bygning som hannens, men er mindre massivt.
Skalle Bred, med svagt hvælvet isse og kraftigt udviklet baghoved.
Stop Tydeligt, men aldrig brat.
Næse Stor, godt pigmenteret, med veludviklede næsebor. Farven er sort hos sorte og hvid/sorte hunde, brun hos brune hunde.
Næseparti Absolut kvadratisk, dybt og moderat kort, beklædt med kort fin pels og uden rynker. Mundvigen er tydelig, men ikke overdrevent markeret.
Læber Bløde.
Bid Saksebid eller tangbid.

Øjne Relativt små, moderat dybtliggende. De er bredt ansat, og blinkhinden er ikke synlig. Farven er mørkebrun hos sorte og hvid/sorte hunde. Hos brune hunde tillades lysere nuancer.

Ører Relativt små, trekantede med afrundede spidser. De er ansat godt tilbage på siden af hovedet og ligger tæt ind til hovedet. Hvis øret hos en voksen hund holdes fremad, kan det nå til den inderste øjenkrog på samme side.

Hals Stærk og muskuløs, velansat i skulderpartiet og lang nok til at give en værdig holdning af hovedet. Halsen bør ikke have for rigelig løs halshud.

Krop Knoglebygningen er helt igennem massiv. Set fra siden virker kroppen dyb og kraftfuld.
Overlinie Vandret og fast fra manke til kryds.
Ryg Bred.
Lænd Stærk og godt muskuløs.
Kryds Bredt og skråtstillet i en vinkel på ca. 30° .
Bryst Bredt, fyldigt og dybt, med godt hvælvede ribben.
Underlinie Næsten vandret og aldrig med optrukken bug.

Forparti Forbenene er lige og parallelle, også når hunden går skridtgang eller traver langsomt.
Skuldre Særdeles muskuløse og godt tilbagelagte.
Albuer Ligger tæt ind til brystet.
Mellemhånd Let skråtstillet.
Forpoter Store og proportionerede efter kroppen, godt rundede og tæt sluttede, med faste og kompakte tæer. Der er "svømmehud" mellem tæerne.

Bagpart Da den drivkraft, der kræves for at trække byrder, svømme eller give en effektiv, jordvindende bevægelse, i høj grad afhænger af bagparten, er bygningen af bagparten hos en Newfoundland af største vigtighed. Bækkenet skal være kraftigt, bredt og langt.
Overlår Brede og muskuløse.
Knæ Velvinklede, dog ikke så meget, at hunden virker "sammenkrøbet".
Underlår Stærke og temmelig lange.
Haser Relativt korte, godt lavt ansatte, stillet i god bredde og parallelle. De er hverken ind eller udaddrejede.
Bagpoter Faste og tæt sluttede. Eventuelle vildtkløer bør være fjernet. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark)

Hale Halen virker som ror, når en Newfoundland svømmer, og den er derfor stærk og bred ved roden. I stand hænger halen ned, måske med en lille bøjning ved spidsen; den kan nå ned til eller lidt forbi haseleddet. Når hunden er i bevægelse eller i affekt, bæres halen ret bagud med en let bue opad, men aldrig oprullet over ryggen eller bøjet indad mellem bagbenene.

Bevægelse En Newfoundland's bevægelse har god rækkevidde fortil og kraftigt fraskub fra bagparten, så man får indtryk af uanstrengt styrke. En let rulning i ryggen er naturlig. Efterhånden som tempoet øges, har hunden tendens til at træde i ét spor, og overlinien forbliver vandret.

Pels Hårlag En Newfoundland har en vandafvisende, dobbelt pels. Yderpelsen er moderat lang og lige, uden krøller. Let bølget pels tillades. Underulden er blød og tæt, mere tæt om vinteren end om sommeren, men findes altid i et vist omfang på kryds og bryst. Pelsen på hovedet, på næsepartiet og ørerne er kort og fin. Der er frynser på for og bagben. Halen er helt dækket af et langt og tæt hårlag, der dog ikke danner fane. Trimning og klipning er ikke ønskeligt.
Farve Sort, hvid/sort og brun.
Sort Den traditionelle farve er sort. Farven skal være så ensartet som muligt, men en svag "solbrændt" nuance er tilladt. Hvide aftegninger på bryst, tæer og/eller halespids tillades.
Hvid/sort Denne farvevariant er historisk af betydning for racen. Det foretrukne aftegnings-mønster er sort hoved med - så vidt muligt - en hvid blis, der når ned over næsepartiet, sort sadel med regelmæssige aftegninger, samt sort på krydset og det øverste af halen. De øvrige partier skal være hvide og kan have minimalt med småpletter.
Brun Den brune farve går fra chokoladebrun til bronzefarvet. Hvide aftegninger på bryst, tæer og/eller halespids tillades.

Hvid/sorte og brune hunde udstilles i samme klasse som sorte.

Størrelse Gennemsnitlig skulderhøjde er
- voksne hanner: 71 cm (28 inches)
- voksne tæver 68 cm (26 inches)
Gennemsnitsvægten er
- hanner 68 kg
- tæver 54 kg
Der ønskes god størrelse, som dog ikke må gå forud for harmoni, generel sundhed, knoglekraft og korrekt bevægelse.

Fejl Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Helhedsindtryk Opløben bygning, mangelfuld substans.
Generel knoglekraft Tung og dorsk fremtræden, spinkel.
Temperament Aggressiv, sky.
Hoved Smalt.
Næseparti Spinkelt/spidst eller langt.
Læber Udtalt hængende læber.
Øjne Runde, udstående; gule øjne; udtalt synlige blinkhinder.
Ryg Karperyg, blød eller hængende ryg.
Forparti Bløde håndrødder, spredte flade poter; poter drejet ind- eller udefter, manglende "svømmehud" mellem tæerne.
Bagpart Stejl knævinkling; kohaset; hjulbenet; indaddrejede poter.
Hale Kort, lang, med haleknæk, oprullet halespids.
Bevægelse Trippende, slæbende, krabbende, for snæver, vævende, krydsende fortil; udaddrejede eller udpræget indaddrejede poter fortil; hackney-bevægelse; pasgang.
Pels Fuldstændig åben pels. Manglende underuld.

Diskvalificerende fejl
Dårligt temperament.
Over- eller underbid; skævt bid.
Kort og fladtliggende pels.
Aftegninger af enhver anden farve end hvid hos sorte eller brune hunde.
Enhver anden farve end sort, hvid/sort eller brun.
 

Bemærk Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
-o0o-
Standarden udgivet af FCI 6. november 1996
Oversættelsen godkendt af DKK's Standard Komité
DECEMBER 1997


°°°NB! Denne udgave afløser standard udsendt af DKK i FEBRUAR 1997 °°°